Lægernes Akupunktur

ved læge Lian Chen TvingKinesisk akupunktur med dansk lægestandard


Hovedpine & migræne

Næsten alle mennesker har oplevet hovedpine i et eller andet omfang i løbet af deres liv. Ca. 65% af alle mænd og 75% af alle kvinder har haft hovedpine indenfor det sidste år. De hyppigste primære hovedpineformer er spændingshovedpine og migræne. Sekundær hovedpine, dvs. hovedpine der opstår som resultat af en anden sygdomstilstand, kan have mange forskellige årsager spændende fra en banal forkølelse til livstruende tilstande som fx. øget intrakranielt tryk. Det er videnskabeligt dokumenteret, at akupunktur kan hjælpe mod hovedpine af forskellige former.

Spændingshovedpine

Spændingshovedpine skyldes ofte muskelspændinger i kæbe, tinding, pande, nakke eller ryg, men årsagen kan også være perioder med psykisk belastninger. Spændingshovedpine optræder normalt i begge sider, og bliver tit beskrevet som trykkende, pressende eller strammende. Der er sædvanligvis ikke tegn på kvalme, opkastning, lys- eller lydoverfølsomhed.

Hvis man behandler hovedpine med smertestillende piller (Panodil eller Ibuprofen) over længere perioder, er der en risiko for forværring af tilstanden, ligesom det kan give problemer med maven (i værste fald mavesår). Der er videnskabelig dokumentation for, at akupunktur er en effektiv og bivirkningsfri behandlingsmetode mod spændingshovedpine. Vi har rigtig god erfaring med akupunkturbehandling af spændingshovedpine, eventuelt kombineret med andre metoder indenfor den traditionelle kinesiske medicin.

Migræne

Migræne ses i alle aldersklasser, men starter typisk inden 40-års alderen hos kvinder. Migræne optræder ofte kun i den ene halvside af hovedet, men ses dog også i hele hovedet. Migræne kommer i form af anfald, og starter ofte med aurasymptomer, som fx synsforstyrrelser, føleforstyrrelser, lammelser, svimmelhed, talebesvær eller dobbeltsyn. Derefter optræder den svære hovedpine, som vi forbinder med migræne, og anfaldene kan vare fra få timer til flere dage. Migrænen forværres ved fysisk aktivitet.

Migræne behandles typisk med hovedpinepiller og triptaner, som skal indtages efter aurasymptomerne, men inden selve hovedpine sætter ind. Nogle mennesker har imidlertid dårlig effekt af den medicinske behandling. Der er videnskabelig dokumentation for, at akupunktur kan afhjælpe migræne, og det er vores erfaring, at behandlingen kan hjælpe både inden og under et migræneanfald.

Akupunktur mod hovedsmerter

Inden man påbegynder en akupunkturbehandling, skal diagnosen altid afklares. Du kan kontakte os for en konsultation, hvor vi vil vurdere, om der er andre mulige tilstande end migræne, der først skal udelukkes. I så fald vil du blive henvist for videre udredning. Når migrænen er diagnostiseret, kan akupunkturbehandlingen påbegyndes, og vi har stor erfaring indenfor dette område.