Lægernes Akupunktur

ved læge Lian Chen TvingKinesisk akupunktur med dansk lægestandard


Velkommen til Lægernes Akupunktur i Lyngby

Lægernes akupunktur tilbyder dig kinesisk akupunktur med dansk lægestandard. Vi er en lægeklinik med akupunktur som primære behandlingsform centralt placeret i Lyngby. Vi har en solid baggrund i både den kinesisk traditionelle medicin og i den vestlige medicin. Hos os møder du læger og behandlere med et højt fagligt niveau, troværdighed, professionalisme og mange års erfaring med patientkontakt.

Vores klinik er et registreret privat behandlingssted i Sundhedsstyrelsen, og vi får regelmæssigt foretaget lovpligtige tilsyn. Det er din sikkerhed for fuld tryghed og kompetent behandling. Det er også din sikkerhed for, at din akupunkturbehandling og din eventuelle medicinske behandling aldrig modvirker hinanden.

Akupunkturbehandling tilrettelagt for dig

Akupunktur er en kinesisk behandlingsform, som gennem flere tusinde år har været benyttet til forebyggelse og behandling af en lang række sygdomme og lidelser. På menulinien ovenfor finder du information om, hvilke typiske lidelser vi behandler. Hvis vi ikke har skrevet om dit problem, kan du ringe på telefon 42 73 01 99 for at høre, om vi kan hjælpe dig, da tilrettelæggelsen af akupunkturbehandling altid kræver en individuel vurdering.