Lægernes Akupunktur

ved læge Lian Chen TvingKinesisk akupunktur med dansk lægestandard


Luftvejsproblemer

Danskerene bliver gennemsnitlig ramt af forkølelse 3-4 gange i løbet af året. Hvis man har feber, nyser, hoster og har ondt i halsen, går man til sin egen læge. Normalt bliver man undersøgt for bakteriel infektion, og hvis den er negativ er der tale om en virus. Symptomerne vil da typisk forsvinde af sig selv efter en til to uger for langt de fleste mennesker.

Men der er også mange, der har oplevet gentagne forkølelser kort efter hinanden, eller man kan blive ramt af en hoste, der kan tage flere måneder at slippe af med igen. Rygere, KOL-patienter og personer med nedsat immunforsvar er specielt i denne risikogruppe. Her findes der ikke noget særligt behandlingstilbud inden for det offentlige sundhedssystem, og når man er plaget af disse symptomer kan både ens arbejdsliv og livskvalitet blive væsentligt påvirket.

Akupunktur mod luftvejsproblemer

Hvis du har disse problemer, kan du komme til os, og vi kan hjælpe dig med at få dine symptomer til at forsvinde. Vi vil selvfølgelig være opmærksomme på, om der kan være underliggende årsager, der kræver yderligere undersøgelser, og henvise dig til videre udredning, hvis vi skønner det nødvendigt.

KOL (rygerlunger)

Langt de fleste personer med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), bliver behandlet optimalt i det offentlige sygehusvæsen. Men desværre er der en del personer, hvor den almindelige medicinske behandling er mindre effektiv. Hvis du er en af dem, bør du prøve vores akupunkturbehandling.

Akupunktur mod KOL

Klinisk erfaring underbygger, at symptomer som åndenød og kronisk hoste kan nedbringes, hvilket vil give dig en bedre livskvalitet. Men det betyder ikke, at du skal stoppe med din igangværende medicinske behandling. Medicinjustering skal altid foregå i samråd med din egen læge.